Bliv medarbejder
Vores medarbejdere løser mange forskellige opgaver som for eksempel at sørge for at deltagerne får serveret mad, pakke poster inden postmandskabet kommer, transport af grej til og fra parken og meget meget mere.
Som medarbejder deltager du i et sjovt og givende arbejdsfællesskab sammen med en masse FDFere og spejdere. Vi har altid behov for et sæt hænder mere 😉
Er medarbejder og postmandskab det samme?
Nej, for at deltage med en patrulje skal man stille med postmandskab til at bemande posterne. Postmandskab tilmeldes sammen med patruljen og skal altså ikke tilmelde sig her.
Kan man være medarbejder selvom man deltager i arrangementet sammen med sin kreds/gruppe?
Ja! Du kan være medarbejder før og efter arrangementet. Dvs fredag og søndag efter 12:00. Særligt fredag eftermiddag/aften aften har vi altid svært ved at finde medarbejdere, så hvis du har lyst til at hjælpe der, er det virkelig værdsat. Vi kan desuden finde overnatning til dig i parken fra fredag til lørdag hvis du er medarbejder fredag.
NB: Som medarbejder er du til stede for at hjælpe arrangementet med at køre rundt. Derfor er det også gratis at være medarbejder. Hvis du deltager som postmandskab for en patrulje, skal du ikke tilmelde dig som medarbejder. Du skal i stedet tilmeldes sammen med resten af patruljen.