Vær med til at løfte arrangementet til nye højder

Er du vild med at planlægge aktiviteter? Eller er du 100 m mester i laminering og logistik? Eller drømmer du om at lave den fedeste lounge for lederne eller det vildeste natløb eller noget helt helt andet? Så er du kommet til det rigtige sted! Vi har samlet alle de mange forskellige udvalg, som skal besættes – og vi mangler dig! Så meld dig til i dag og vær med til at løfte det fedeste tværkorpslige arrangement i Danmark!

Du kan stadig være med!

Vi er allerede mange – men vi har brug for dig i disse udvalg 🙂

  • Ungdomsaktivitet 15 +
  • Aktivitet 5-8 klasse
  • Pointsystem
  • Udsmykning
  • Grafisk support
  • Natløb
  • Ekstern PR
Grafik

Har du lyst til at lave grafik til arrangementet? Grafik til et arrangement som FDF og Spejderne i Tivoli friheden er meget alsidigt og diverst. Der skal bruges alt fra brevpapir til plakater, og bannere. Arbejdet foregår løbende mellem november 2019 og juni 2020. 

Medarbejder

Har du lyst til at støtte arrangementet uden at sidde med i et udvalg. Så meld dig som medarbejder. Hvis du melder dig som medarbejder vil vi tage kontakt til dig senere med tilbud om at hjælpe med udførsel før og under arrangementet. I månederne op til arrangementet afholdes forskellige arbejdsweekender hvor vi har brug for hjælp til store og små praktiske opgaver. Under arrangementet har vi ligeledes brug for masser af hænder. Ved du allerede nu at du gerne vil kontaktes om dette så meld dig her. Der vil løbende være mulighed for at melde sig som medarbejder på denne side.

Natløb
Har du lyst til at at sammensætte et natløb, der gør indtryk på vores deltagere? 
Vi har brug for supplerende medlemmer til vores natløbsudvalg. Der er godt materiale, der kan arbejdes videre på, men der er også rig mulighed for indflydelse på natløbet!
Ekstern PR

Vil du være med til at sprede den gode historie om vores arrangement? Vi har brug for nogen, som har lyst til at stå for kontakten med eksterne medier – både før under og umiddelbart efter selve arrangementet. Du får stor mulighed for selv at forme opgaven.  

Pointsystem

Du har lyst til at hjælpe med at udvikle vores IT-system til håndtering af point og kø på dagen. Dette er en blanding af at bygge IT-systemet og stå for drift på dagen. Vi har erfaring med brug af IT-systemer fra de foregående år. Vores nuværende system har været brugt i både 2016 og 2018 og er skrevet i PHP og mySQL, og kan ses her: https://github.com/brianhauge/tivoli2018 Det indeholder både en webapp og en SMS gateway. Om det skal opdateres og bruges igen, eller om vi skal noget helt andet er op til udvalget. Arbejdet ligger primært i foråret 2020 hvor pointsystemet skal programmeres. Nogen fra udvalget skal desuden være til stede på dagen for at drifte systemet. Det er dog ikke et krav at alle kan det.

Senioraktiviteter
Har du lyst til at være med til at skabe en ekstra aftenaktivitet for de ældste deltagere? Vi leder altid efter nye og bedre måder at få de ældste deltagere med på. Rammerne for dette udvalg er meget åbne, og det er helt op til udvalget hvad der skal arbejdes på. Fast er at der er tale om en aftensaktivitet af ca. en times varighed
Aftenaktivitet for 5-8 klasse

Har du lyst til at være med til at skabe en ekstra aktivitet for 5.-8. klasse?. Der er tale om en aftenaktivitet af ca en times varighed for de deltagere som har behov for lidt ekstra aktivering.

Udsmykning

Skal du være med til at vække arrangementets tema til live ude i parken? Har du lyst til at sammensætte/lave udklædning og bygge kulisser og temainstallationer? Udvalget for udsmykning sørger for at arrangementets tema kommer helt ud i selv de fjerneste afkroge af parken ved at stå for fysiske installationer og udklædning der vækker temaet til live. Opgaven består i at producere de ekstra ting som får dags- og nataktiviteter til at føles lidt mere specielle ved at gøre temaet levende for deltagerne. Vores dygtige temaudvalg har allerede lavet skitsen til et tema, opgaven er at få denne til at være tilstede i parken under de andre aktiviteter. Arbejdet består hovedsageligt i at designe og sammensætte fysiske konstruktioner til opsætning i parken og udklædning. Der er masser af hjælp at få fra praktiske medarbejdere på dagen til rent faktisk at få tingene sat op. Arbejdet består derfor hovedsagligt af design, produktion og sammensætning i foråret 2021 frem til september 2021.

Har du fundet et udvalg for dig? Så tilmeld dig her!