Infobrev til ledere

Download som pdf her

Nu kan du snart tilmelde din gruppe/kreds til årets absolut største FDF og spejderbegivenhed i Danmark! Vi gentager succesen fra tidligere og inviterer jer alle med i Tivoli Friheden i Aarhus fra d. 26-27 september. Vi har i år skaffet endnu flere overnatningspladser til jer, både i og udenfor Tivoli. Når tilmeldingen åbner 1 juni skal i stadig være hurtige for at være sikre på at få dem, da der er et begrænset antal pladser. Så tag fat i dine spejdere/FDFere og vær med til at give dem en fantastisk oplevelse med spejder/FDF aktiviteter i Tivoli Friheden sammen med 2000 andre spejdere/FDFere!

Følg med
Du kan allerede nu følge med i forberedelserne og få smugkig på vores facebookside ” FDF og Spejderne i Tivoli” og på vores hjemmesiden www.fdfogspejderne.dk kan du melde dig til vores nyhedsbrev, så du får alt information som en af de første.

Corona
Selvom vi i øjeblikket lever i uforudsigelige tider, satser vi stærk på at gennemføre arrangementet. Vi følger Covid-19 situationen nøje, og hvis vi bliver nødsaget til at aflyse returnerer vi naturligvis den indbetalte deltagerbetaling.

Billettyper

Vi kører i år 3 billettyper:
Lørdag og søndag med overnatning i Tivoli:  345 kroner
Lørdag og søndag med overnatning uden for Tivoli: 345 kr.
Lørdag uden overnatning i Tivoli: 310 kroner
Postmandskab til lørdagsløbet: 65 kroner
Herudover deltager børn under 2 år og handikaphjælpere med gyldigt ledsagerbevis gratis

OBS: Overnatning uden for Tivoli er på en græsmark lige uden for parken (med adgang til toilet). Det kan fx være for dig der har mindre spejdere/FDFere med, men stadigvæk gerne vil være med begge dage.

 

Programmet
Nedenstående tidspunkter er vejledende. Opdateret program udsendes og findes på hjemmesiden når arrangementet nærmer sig.

Der er ankomst til Tivoli Friheden inden kl 12.00, hvor programmet starter.

Dagsprogrammet lørdag slutter efter underholdningen cirka klokken 20.30

Natløbet for alle fra 5. klasse og opefter forventes at slutte klokken 01.00

Natløbet for alle fra 9. klasse og op forventes at slutte klokken 02.00

Søndag er alle ude af parken 11.15

 


Tilmelding
I skal tilmelde jer samlet som gruppe/kreds, så i skal inden tilmeldingen åbner have afklaret i gruppen/kredsen hvor mange pladser i vil have.

Tilmeldingen for hele kredse/grupper åbner fredag den 1 juni. klokken 16.00, og i kan finde tilmeldingen på vores hjemmeside www.fdfogspejderne.dk. Her kan du også allerede nu melde dig til nyhedsbrevet, så du får en mail når tilmeldingen åbner.

Tilmelding er først til mølle, og lukker senest 13. september 2020.

 

Prisen inkluderer:

  • Hele Tivoli Friheden kun for FDF og spejdere
  • Indgang til Tivoli samt Turarmbånd
  • Specielt Tivoli Friheden 2020 mærke til uniformen
  • Aftensmad lørdag (alle)
  • Morgenmad søndag (for overnattende)
  • Alle aktiviteter, underholdning og rumrejse

 

Vi har lavet en invitation, som I kan give til jeres deltagere som invitation. I skal bare selv udfylde med jeres kreds/gruppes kontonummer eller hvordan i vælger betalingen. Så overfører jeres deltagere til det nummer, og I overfører derefter til os. På tilmeldingssiden har I også mulighed for at skrive jeres egen deltagerpris, hvis deltagerne eksempelvis også skal betale for transport til tivoli, samt start/slut sted og tidspunkt.

 

Patruljer til eftermiddags- og natløbet tilmeldes enten via www.fdfogspejderne.dk eller ved ankomst den 26. september. En typisk patrulje består af 4-7 deltagere. Det er muligt at være flere i en patrulje, men så kan vi ikke garantere, at der er præmier nok til alle i patruljen.

 

Særligt postmandskabsbillet
Som noget nyt i år er det muligt at få eksternt postmandskab ind til dagsløbet i parken til en lavere pris. Disse skal dog forlade parken igen når dagsløbet er slut. I billetten er der ikke inkluderet aftensmad, turbånd eller adgang til øvrige faciliteter. Vi har tilføjet billettypen pga. efterspørgsel og i kan f.eks. bruge den, hvis din gruppe eller kreds ikke kan finde nok postmandskab blandt jeres ledere. Der er et maks. på 50 af disse pladser.

Postmandskab
I en senere mail vil der komme flere oplysninger, samt et tilmeldingsark til postmandskab, som I skal stille med. Husk at postmandskabet skal tilmeldes med kredsen/gruppen.

Disse skal bruges til at afvikle selve eftermiddagsløbet den 26. september. Hvor mange voksne i skal stille med til afvikling af eftermiddagsløbet, bestemmes ud fra jeres samlede deltagerantal.

Denne fordeling ser således ud:

    • 0-4 deltagere: Ingen postmandskab
    • 5-10 deltagere: 1 leder til postmandskab
    • 11-25 deltagere: 2 ledere til postmandskab
    • 26-40 deltagere: 3 ledere til postmandskab
    • 40+ deltagere: 4 ledere til postmandskab

Har en leder lyst til at være postmandskab selvom man ingen deltagere har med eller man kan stille med flere, så kom bare. Vi siger ja tak til alt den hjælp vi kan få. Den ovenstående fordelingsnøgle er et maksimum antal, alt efter hvor mange hjælpere vi får.

 

Overnatning
Overnatningen i Tivoli Friheden er i telt/bivuak, samt i en 2000 m2 stor indendørs hal og på en græsmark uden for Tivoli. Ved tilmelding bestemmer I, hvor I ønsker at sove. Vælges et udendørs areal, regner vi med, at I selv medbringer telte mv.. Der vil være mulighed for opbevaring af disse i løbet af dagen. Alle skal have sovepose, liggeunderlag og spise + opvaskegrej med.

For at komme med på natløbet skal man minimum gå i 5. klasse. Hvis I overnatter uden for Tivoli er det også muligt at deltage i natløbet. Dog kræver det, at I ved tilmeldingen angiver, hvor mange I deltager med til natløbet.


Tilmelding på Nemtilmeld
På Nemtilmeld-siden vil du kunne se dato, sted og arrangører for eventet og i højre side en boks med de fire billettyper (uden overnatning, udeovernatning, indeovernatning og lørdag +søndag overnatning uden for tivoli). Her vælger du, hvad I skal og derefter ses en boks, hvor man kan vælge antal.

Skal man tilmelde forskellige billettyper kan man også dette. Først vælges den ene og der trykkes ”læg i kurv”. Herefter kan du vælge det antal du skal have af andre billettyper.

Når man er klar til at lave resten af tilmeldingen, så trykker man på knappen  `start tilmelding´

 

Her skal I oplyse

    • Organisation
    • Kreds/gruppe
    • Bemærkninger og ønsker (dette knytter sig til hele kredsen/gruppen)
    • Særlige hensyn (f.eks. hvis I har nogle som er vegetarer, allergikere osv.)
    • Forventet antal deltagere til natløb og hvor mange der er over 15 år (kun deltagere, ikke ledere eller forældre)
    • Samt hvor mange ledere/voksne I bliver til hele arrangementet

 

På Nemtilmeld skal man betale med det sammen. Da der er høje gebyrer på Mastercard og andre internationale kort, opfordrer vi jer til  udelukkende at betale med Dankort.

 

 

Mere information
Har du spørgsmål kan du kontakte os på info@fdfogspejderne.dk
Ellers anbefaler vi at du føler med på Facebook her og på hjemmesiden her.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen!

 

Spejder og FDF-hilsner
Tivoli 2020 styregruppen